hypotagme u.

1. og så er det, at det går op for mig, at jeg har spildt min tid
2. og at jeg er blevet snydt
3. og at hun har brugt mig
4. og udnyttet mig
5. og passet mig ind i hendes kram
6. og at jeg er til grin
7. og at jeg selv er den, der griner højst
   
   
8. og jo længere tid der går, des værre bliver det
9. og hvad enten jeg lader som ingenting eller fortsætter i det spor, vi havde lagt for længe siden, eller bryder alle bånd, forbliver det det samme
10. og hun vil fortsætte med at havde magten i dette spil
11. og spillet kan således kun have én vinder
12. og vinderen var allerede udpeget, da reglerne blev skrevet
13. og derfor erkender jeg nu, at jeg er blevet taget ved næsen
14. og at det frygteligste, der kan overgå et menneske, er indtruffet i mit liv
    
    
15. determinisme
    
    
16. og jeg må nu leve med dét
17. og leve mig ind i dét
18. og vænne mig til tanken om, at jeg allerede i en ung alder, på det måske uheldigeste tidspunkt af alle, er blevet fanget i et ubrydeligt net
19. og acceptere at mine idealer er utopiske
20. og selvom folk har bildt mig det ind i mange mange år, kommer det alligevel bag på mig
21. og jeg vil visne hen
22. og blive lissom alle de andre fortabte tabere
    
    
23. og alligevel er der en uudgrundelig trøst
24. og fordi netop det tilfældige, ved dét der er hent, er behageligt beroligende
25. og det lyder jo mærkeligt, at det deterministiske er tilfældigt, men jeg tror det er sådan, det hænger sammen
26. og hvis jeg tænker over det, så har jeg svaret på dette paradoks, men det er for langt
27. og kedeligt til at jeg gider nævne det
    
    

28. og hvorom noget er, så vil jeg fortsætte
29. og endda sætte farten i vejret
30. og finde én at presse speederen lidt længere ned med
31. og accellerere
32. og glemme alt om at ville stoppe op engang imellem
    
    
33. og nogle dage tænker jeg på det som en flugt
34. og kalder mig 'pseudo u.'
35. og hykler
36. og griner ad mig selv
    
    
37. og andre dage tænker jeg, at jeg er kommet videre
38. og er blevet mere erfaren
39. og har prøvet nye ting
40. og griner ad mig selv
    
    
41. og det er jo ikk fordi det morer mig
    
    
42. og jeg vil fortsat fortsætte i den høje fart
43. og jeg vil fortsat fortsætte i den solitude dette indebærer
44. og jeg vil fortsat fortsætte med at undres over dette
45. og jeg vil fortsat tro, at netop denne undren er min styrke
46. og grunden til at jeg lever sådan
47. og oplever sådanne
    
    
48. og jeg indser nu, at alt er som før
49. og ligemeget hvad der sker
50. og hvad hun gør
51. og hvad andre gør, så betyder det intet
52. og min fremmedgørelse overfor andre er derfor min væbner
53. og ligemeget er det, om jeg anstrenger mig til det yderste for at bygge broer
    
    
54. og sådan bliver jeg ved med at argumentere
55. og opnår ingenting derved
56. og fortæller mig selv, at det ikke er resulatet, der er interessant
57. og at det i stedet er processen
58. og at processen er livet
59. og resultatet er finalen
60. og derved døden
    
    
61. og i et anfald af melankoli tænker jeg, at jeg er en ukuelig optimist
62. og alligevel finde mig selv konsistent
63. og lade som ingenting når folk spørger
    
    
64. og næste gang vil jeg begå de samme fejltagelser
65. og nå de samme slutninger
66. og sådan er historien om hypotagme u.